Turing-testen går tilbage til matematikeren Alan Turing, som beskrev den i 1950 som »imitationsspillet«. Et menneske fører skriftlige samtaler med et menneske og en maskine; hvis det ikke pålideligt kan afgøre, hvem der er maskinen, anses testen for bestået. Nutidens sprogmodeller fører ofte meget menneskelignende samtaler, men testen siger kun noget om overbevisende sprog, ikke om forståelse eller pålidelighed.
Kunstig generel intelligens (artificial general intelligence, AGI) betegner et hypotetisk AI-system, der kan klare en bred vifte af intellektuelle opgaver på menneskeligt niveau og fleksibelt overføre det lærte til nye områder. Nutidens systemer klarer sig godt på mange opgaver, men viser stadig begrænsninger, f.eks. i pålidelighed. Der findes ingen almindeligt accepteret definition eller målemetode, og om og hvornår AGI nås, er omstridt blandt eksperter.
Samtale-AI (conversational AI) dækker teknologier, der gør det muligt for computere at føre dialoger i naturligt sprog, enten skriftligt via chat eller mundtligt via stemmeassistenter. Moderne systemer bygger som regel på store sprogmodeller, der forstår forespørgsler, tager højde for samtalehistorikken og formulerer passende svar. Organisationer bruger dem i kundeservice, til bookning af aftaler eller i interne helpdesks. Pålidelig viden, klare grænser og en overdragelse til mennesker, når AI'en ikke kan hjælpe, er afgørende.
Antropomorfisme er tendensen til at tillægge maskiner menneskelige egenskaber som følelser, hensigter eller forståelse. Med chatbots sker det helt naturligt, fordi de skriver flydende og personligt. Det kan gøre interaktionen mere behagelig, men indebærer risici: Folk kan stole for meget på svarene eller dele følsomme oplysninger. Tydelige oplysninger om, at brugerne har med AI at gøre, og ærlige udsagn om dens begrænsninger hjælper med at modvirke dette.
