Ikke juridisk rådgivning. Denne side opsummerer retstilstanden generelt og forenklet. Den erstatter ikke en advokats vurdering af din konkrete sag. Status pr. 22. oktober 2026.
Hvad forordningen er
Forordning (EU) 2024/1689, kendt som AI-forordningen, er EU's første omfattende lov om kunstig intelligens. Den gælder direkte i alle medlemsstater. Forpligtelserne påhviler primært udbydere, der udvikler AI-systemer eller bringer dem i omsætning, og idriftsættere, der bruger AI-systemer under eget ansvar i en erhvervsmæssig sammenhæng. Hvor strenge reglerne er, afhænger af risikoen ved en anvendelse.
Forordning (EU) 2026/1744, den såkaldte »Digital Omnibus« om AI, ændrede AI-forordningen i juli 2026: Fristerne for højrisiko-AI blev udskudt, forpligtelsen om AI-kompetencer blev omformuleret, og der kom nye forbud til.
Fire risikoniveauer
- Uacceptabel risiko – forbudt (art. 5): for eksempel social scoring, manipulerende teknikker, der påfører mennesker betydelig skade, ikke-målrettet indsamling af ansigtsbilleder fra internettet eller følelsesgenkendelse på arbejdspladsen og i uddannelse. Fra 2. december 2026 er AI, der genererer intime billeder af virkelige personer uden samtykke eller materiale med seksuelt misbrug af børn, også forbudt.
- Høj risiko (art. 6, bilag I og III): AI inden for følsomme områder som rekruttering, uddannelse, kreditvurdering eller kritisk infrastruktur samt AI i produkter som maskiner eller legetøj. Der gælder strenge krav til risikostyring, data, dokumentation, logning og menneskeligt tilsyn.
- Gennemsigtighedsforpligtelser (art. 50): Chatbots skal kunne genkendes som AI, AI-genereret indhold skal mærkes maskinlæsbart, og deepfakes skal oplyses.
- Minimal eller ingen risiko: for eksempel spamfiltre eller AI i computerspil. Forordningen fastsætter ingen særlige forpligtelser for disse; forpligtelsen om AI-kompetencer gælder dog for brugen af alle AI-systemer.


