Ved unsupervised learning får en model data uden foruddefinerede rigtige svar og leder selv efter strukturer. Typiske metoder er clustering, som grupperer ensartede datasæt, og dimensionsreduktion, som komprimerer mange features til nogle få væsentlige. Organisationer bruger det til at opdage kundesegmenter eller spotte usædvanlige transaktioner; de fundne grupper skal derefter fortolkes af fagfolk.
Ved supervised learning lærer en model af eksempler, hvor det rigtige svar allerede er kendt, f.eks. e-mails mærket »spam« eller »ikke spam«. Ud fra dem udleder den regler til at klassificere nye, usete tilfælde eller forudsige værdier. Typiske opgaver er klassifikation og regression; det meste af indsatsen går med at skabe rent mærkede data.
Klyngeanalyse (clustering) er en metode inden for unsupervised learning, der inddeler datapunkter i grupper ud fra deres lighed uden foruddefinerede kategorier. Den afslører mønstre, som ingen har sat navn på før – for eksempel kundesegmenter med lignende købsadfærd. Ved tekster hjælper klyngeanalyse med at sortere hundredvis af kundehenvendelser i emner som levering, fakturering eller klager og viser, hvor tyngdepunktet ligger.
K-means er en metode til uovervåget læring, der opdeler datapunkter i et forud fastlagt antal k grupper. Den tildeler hvert punkt til det nærmeste gruppecentrum og bliver ved med at flytte disse centre, til tildelingerne næsten ikke ændrer sig. Metoden er hurtig og let at forstå, men kræver et fornuftigt valg af k og features på sammenlignelige skalaer. Eksempel: Gruppering af kunder efter købsfrekvens og kurvværdi.
Dimensionsreduktion nedbringer antallet af features i et datasæt uden at miste den væsentlige information. Kendte metoder er principalkomponentanalyse (PCA) samt t-SNE og UMAP, som ofte bruges til visualisering. Det fremskynder beregninger, mindsker risikoen for overfitting og gør data lettere at overskue – f.eks. når hundredvis af kundeegenskaber afbildes på et todimensionalt diagram, hvor ensartede kunder ligger tæt på hinanden.
